© Fotografen.dk

Kender du selvmordets grammatiske regler?

Grammatik som slår ihjel: Vi bøjer ord i ental og flertal, nutid og fortid – sådan bøjer vi også vores eget liv. Hvis vi er uheldige kommer vi til at bøje vores liv efter reglerne i selvmordets grammatik. Det dør man af.

Min bror lærte mig reglerne i selvmordets grammatik.

Det er ham på billedet. Jørgen.

Min bror fulgte selvmordets grammatik, det var en frygtelig dag da vi fandt hans lig, så kold han var, lignede et menneske som bare havde lukket øjnene for at sove et lille øjeblik, men det var for altid, og vores hele verden og tilværelse faldt fra hinanden.

Han døde på grund af disse regler.

§1 Jeg kan ikke mærke kærligheden til livet.

§2 Der er grunde til at jeg er blevet ked af mit liv.

§3 Nogle mennesker gjorde mig ondt, forlod mig, udstødte mig, efterlod mig, overså mig, mishandlede mig, andet:_______

§4 Jeg er i smerte, det gør ondt.

§5 Der er ikke noget håb.

§6 Den sygdom, det handicap, den skade jeg har, – det som giver mig smerte, det kan aldrig blive helbredt og godt igen.

§7 For det meste er jeg alene, ensom, ulykkelig.

§8 Der er ikke noget håb, jeg er færdig, jeg er toast.

§9 Jeg vil google hvilken selvmordsmetode der hurtigst dræber mig.

§10 Ballongas.

Jeg er ked af min bror døde, men jeg forstår der er ingen anden mulighed, når vi følger reglerne i selvmordets grammatik.

Derfor fortæller jeg her på Selvmordstanker.dk om livets matematiske regler for overlevelse. Det er ikke nogen fancy regler, de er ikke videnskabeligt bevist, og det er bare nogen jeg selv har fundet på. For at overleve.

De virker okay, for mig.

Livets matematiske regler, 5 stk.

§1 Du kommer garanteret til at dø, fordi det er prisen du betalte for dit liv da du blev født.

§2 Du har allerede betalt for dit liv, og du skylder ingen noget.

§3 Lige meget hvad du gør, så ender det med at du dør.

§4 Gør hvad du vil. Sig sandheden. Del kærligheden.

§5 Livet er dit. Fuck dem der siger noget andet.

© A. Happy